Produkt af en lørdag aften med overdosis af muffins
januar 20, 2008
Vi befinder os i Det Caribiske Hav, hvor et piratskib kommer sejlende. Ombord er Ditte, Sophie-Amalie og Camilla iført de mest fantastiske hvide piratskjorter og – hatte – og så selvfølgelig alle med klap for det ene øje og et sværd + pistol i bæltet. Vi keder os en smule og er lidt frustrerede på grund af varmen, hvilket fører til, at vi beslutter os for at angribe det charterskib, som netop er ved at passere os. Vi bomber det med vores skibskanoner, kaster reb derover og svinger os over på skibet for at tage noget ungt kød med tilbage til vores piratskib. Efter en grundig ransagelse af charterskibet finder vi to unge drenge, som er på ferie alene. Den ene af dem ser forstyrrende rød ud i huden, brændt af den ubarmhjertige sol (måske er det også derfor, at han ser så bitter ud?), mens den anden dreng bare står og ser ufattelig ynkelig ud. Utroligt nok vælger vi at tage de små kid med tilbage til vores skib. Resultatet af en mindre diskussion om hvad vi skal gøre med det unge kød bliver, at de skal gå planken ud og ædes af hajerne. Blod er altid en fryd for piraters øjne (eller øje?). Den ynkelige dreng, David, bliver puffet ud af planken som den første. Uden at han gør den mindste smule modstand får vi skubbet ham i vandet, hvor han straks kryber sammen i fosterstilling og siger: ”ej ej, vil I ikke godt lige lade være?” til de store hvide hajer. Tyve sekunder efter er vandet helt rødt og David er forsvundet fra overfladen. Nu er det den røde og bitre drengs tur, men da Nikolaj næsten er for enden af planken, udbryder Ditte pludselig: ”STOP! NEJ!”. Ser I, Ditte ønsker nemlig slet ikke at bitre-røde-dreng skal forlade skibet, og efter lang tids overtalelse giver Camilla og Sophie-Amalie tilladelse til, at bitre-røde-dreng kan opholde sig i fangekælderen, så længe han ikke bliver fodret. Ditte er ovenud lykkelig for dette arrangement, for ved hjælp af sin snilde formår hun at få bragt mad ned til bitre-røde-dreng hver aften alligevel. MEN SÅ!!! En aften, hvor Ditte vil ned for at fodre drengen, ser hun straks at noget er galt. Han ligger helt henne i det ene hjørne af fangehullet og der er blod overalt. Det viser sig, at Camilla og Sophie-Amalie har fundet ud af Dittes svindelnummer og de har derfor skåret det ene øje ud på den stakkels Nikolaj, som jo bare ville hjem til valget, så han kunne nå at stemme konservativt. Anyways, Ditte løber ind for at hjælpe drengen, men da hun er langt nok inde i fangehullet rejser han sig op og slår hende i hovedet med en metalstang, som han havde fået.. i gave.. af nogen. Nå ja, Camilla og Sophie-Amalie hører Dittes skrig og kommer hende til undsætning, men desværre har Nikolaj nu Dittes pistol og han overtager skibet!

Fra nu af var Nikolaj kaptajnen. Han stod ved roret og kommanderede rundt med de tre pige-pirater hele dagen lang, med en flaske rom i den ene hånd og noget andet i den anden hånd. Roret styrede han med benene. Således sejlede de 4 pirater i 10 k-m, haha, indtil Nikolaj besluttede sig for at styre skibet i havn. Sådan gik det til at de kastede anker ved en af de caribiske øer, og mens Nikolaj gik til øjenlæge, gik de tre andre på kro. Efter et par flasker rom besluttede de sig så for at gå ud og se, hvor Nikolaj monstro blev af. De gik ned til skibet og i horisonten så de noget underligt komme svømmende imod dem. Det var sgu David, men det lignede ham slet ikke. Eftersom han havde svømmet i temmelig lang tid havde hans overkrop udviklet sig: Nu var han ekstremt muskuløs, selvom benene dog stadig var tynde (=David må svømme, som han danser). Desuden var han også blevet ufattelig brun og siden hajerne havde spist alt hans hår, lignede han faktisk en skaldet neger med muskuløs overkrop men tynde ben. Sophie Amalie blev glad ved dette syn og hende, Camilla og den underlige Neger-David gik på kro igen, mens Ditte måtte blive ved piratskibet for at vente på den øjenskadede Nikolaj. Inde på kroen mødte Sophie-Amalie, Camilla og Neger-David pludselig Johnny Depp. Camilla blev temmelig glad, men de kunne dog ikke holde ud at være inde på kroen i ret lang tid. Ind ad døren var nemlig også kommet to utroligt bizarre pirater. Den ene havde emo-frisure, ring i næsen og så meget stilbevidst ud af en pirat at være, mens den anden havde fået lavet fletninger i håret med en hel masse perler i + han havde neongrønne solbriller på. Disse to bizarre pirater stod simpelthen og oversnavede hinanden, hvilket skræmte Johnny og co. De gik i stedet ned for at se til den kære Ditte, men HOV VENT. Skibet lå ikke længere fortøjret i havnen men var i stedet på vej væk fra den, og ombord ved agterstavnen stod Ditte og Nikolaj, vinkende, grinende og kyssende. Så mens Camilla og Sophie-Amalie måtte blive på øen med Johnny og Neger-David, sejlede Ditte ud i horisonten med sin enøjede, bitre, solskoldede Prins Charming.